Du er her: 

Kølkær Kirkes historie:

Kølkær Kirke

Kølkær sogn er et typisk eksempel på hedeopdyrkningens følger. De spredte gårde blev til byer, og bysamfundene ville også gerne have sin egen kirke i stedet for at skulle helt til Rind kirke. Vejen til kirke var ikke som i dag, så turen til Rind kirke kunne nemt tage 2½ time hver vej, hvilket føltes ekstra langt med et spædbarn der skulle døbes. Ofte kunne der ske uventede ting på vejen. Måske var det derfor, at en familie engang kom en hel dag for tidligt til julegudstjeneste.

Navnet Kølkær refererer sikkert til et koldt kær, og tæt ved ligger Voulund, hvilket betyder den ringe lund. Planerne om at bygge kirke i Kølkær startede i 1877, da man indsendte ansøgning til ministeriet om at måtte bygge en kirke for Kølkær, Søby og Voulund, der tilsammen havde 350 beboere. Ministeriet svarede med et afslag, idet en præst ikke kunne betjene Rind og Herning kirker samtidig med en ny kirke. En stiftsindsamling, hvor der indkom 950 kroner og 78 øre, kunne heller ikke give positivt svar, for Brande var lige kommet først med en sådan. I 1888 blev der bevilliget 16630 kroner af de offentlige midler til opførelse af en kirke i Rind Østre sogn, men først i maj 1890 kom den endelige tilladelse, et år efter at Herning sogn var blevet udskilt fra Rind. Sagen havde været henlagt af kommissionen nogle år, mest af lokale årsager. Man var nemlig ikke enige om den nye kirkes placering. Søby og Voulund ønskede én placering, mens Kølkærs beboere ønskede en anden. Der blev talt broer i en uendelighed, for kirkegængerne skulle passere så få broer som muligt på kirkevejen, men ingen kunne - eller turde - afgøre om kirken skulle bygges på den ene eller anden side af Hallund bæk.

Efter nogle års stilstand blev drøftelserne om kirkens endelige placering på ny taget op 1890, hvor byggetilladelsen altså var i hus. Provst Blom fra Gjellerup holdt mæglingsmøde, og deltagerne gav provsten bemyndigelse til at afgøre, hvor kirken skulle ligge. I modsat fald var der formodentlig aldrig blevet opført en kirke i området. Provst og biskop pegede i enighed på en placering nær den nye skolebygning, hvorved Kølkær gik af med sejren efter 13 års overvejelser. Ejeren af Voulundgård tog afgørelsen som et personligt nederlag og løste i skuffelse sognebånd til Fasterholt, ligesom han svor aldrig nogensinde at sætte sine ben inden for kirkedøren i Kølkær. Et løfte han holdt selv ved nære venners død og begravelse.
Professer Laurits Albert Winstrup, Kolding, havde allerede tegnet den nye Kølkær kirke, men nåede ikke at se den bygget, for han døde to år før byggeret gik i gang. Hans efterfølger, kogelig bygningsinspektør for Jylland, arkitekt Jens Vilhelm Pedersen fra Odense, fik derfor overdraget arbejdet og førte planerne til virkelighed. Det blev daværende sognepræst i Rind, Jens Hansen, der i højkirkens østre gavl indmurede en pergamentrulle med indskrift i grundsten den 8. april 1891. Allerede den 25. Oktober samme år blev kirken indviet af biskop C. F. Balslev fra Ribe. Det fortælles, at biskoppen på det tidspunkt var en ældre lidt skrøbelig mand på 86. Ved provstens hjælp blev der stillet en armstol op kirken af en lokal borger, så biskoppen havde mulighed for at sætte sig og hvile lidt under højtideligheden. Denne bispestol blev efter indvielsen skænket til kirken og har i dag sin placering i våbenhuset.

Folk kom langvejs fra i træsko, for lyngen gik dengang helt op til kirken. Kun de mere velstillede havde træskostøvler på, og ved indgangen blev buksebenene halet op og sat uden på skafterne. Her var i sandhed en ægte hedekirke, opført som filialkirke for Rind kirke i røde teglsten i nygotisk stil med kor, skib og tårn. Tårnet er med en ottekantet overdel samt spir, der ender i en tre alen lang fløjstang med kobberkugle. Til tagdækning var der dengang valgt skifer og indendørs var der bjælkeloft og gule kalkede vægge. Samme farve havde gulvet der bestod af gule murstensklinker. Kirkebænkene var nye, mens altertavlen blev hentet fra Hernings gamle nedrevne kirke med et Kristusbillede af Andres Jæger i midten. Der blev sparet lidt penge ved at købe en stålklokke. Den er både billigere og holder længere end en malmklokke, men klangen er til gengæld knap så blød og rund. I 1967 fik kirken yderligere en kirkeklokke af en privat giver.
Taknemmelige borgere skænkede to lysekroner af malm ved kirkens åbning, og i 1941, til 50-års jubilæet, fik kirken en dåbskande af de første der blev døbt i kirken. I årenes løb er der yderligere kommet altertæppe, alterdug og en smuk syvarmet lysestage på gavelisten.

Kirken orgel blev indkøbt i 1919 efter en indsamling i kirkedistriktet, og for de godt 1800 kroner kunne man erhverve sig ét med 2½ stemme. Orgelet er dog senere blevet udbygget til nu at rumme 6 stemmer og subbas.
Kommunen satte en smuk granitstensmur om kirkegården i 1950 som erstatning for den oprindelige jordvold, og i 1971 blev kirken udsat for den første omfattende restaurering. Kirkebænkene blev udskiftet med stole til stor bedrøvelse for en del, men til nok så stor behagelighed for de fleste, der sidder i kirken. Der blev lagt et nyt Ølandsstengulv med indbygget varme, og i kirkens nordside blev der bygget præsteværelse og offentlig toilet. I 1981 blev kirkens gamle skifertag udskiftet med kobberbelægning, og til kirken 100 års jubilæum fik kirken et smukt kirkeskib fremstillet af Andreas Nissen, Varde. Der nye kirkeskib bærer navnet "Nordlyset", og beløbet hertil fremkom ved menigheds-tegnede aktier.

Kirkelivet lige nu!

Det gamle Rind Sogn blev yderligere delt i 1979 så Kølkær og Kollund sogne blev et selvstændigt to-sogns pastorat. I 2003 blev Rind, Kølkær og Kollund sogne så til samme pastorat med 3 sognepræster.

I 2016 blev der igen dannet et nyt pastorat, så Kølkær sogn nu deler præst med Herning sogn, præstestillingen i Kølkær er på 50% medens de resterende 50% af præstens arbejde bruges i Herning arrest og i varmestuen i Herning.  

Der er god kirkelig aktivitet i sognet, minikonfirmandundervisning med god tilslutning, bibelorientering og foredragsaftener, samt sogneeftermiddage, kirkekoncerter og den årlige udflugt for pensionister, ældre og interesserede. Desuden er der mange andre tilbud gennem bl.a. missionshusets program. Med mellemrum inviteres til kirkekaffe i missionshuset efter gudstjenesterne, der arrangeres friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven, og solnedgangsgudstjeneste ved Søby sø. Den sociale dimension og fællesskabet sættes som en selvfølge højt i sognet.

 

Af: Jørgen Andersen